anja munck

Foto: Sigurd Marthendal

Anja blev superglad, da hun som relativ nytilflyttet til Guldborgsund opdagede, at der var en lokal skakklub.

Af hjertet elsker hun skak, men havde svært ved at finde nogen med samme lyst.


Hun har aldrig været i skakklub før, men som hun siger "nøj hvor er det en dejlig klub, hvor man bliver taget godt imod og føler sig velkommen. Alder og køn varierer. Det er en glæde at se unge hjerners nytænkning kombineres med de ældres erfaring".


Naturligvis kan Anja lide at vinde, men at tabe mod de mere erfarne (og yngre) er en sand fornøjelse og hovsa-oplevelse på den gode måde. Nye vinkler opdages og implementeres (håber hun😃).


Hun nyder ofte at stå så stille som muligt og betragte de andres spil.


Interesser er især naturen, dyr og ikke mindst spiselige svampe og ja… skak.


Hvis du gerne vil prøve at komme med i Guldborgsund Skakklub- så vil hun gerne være din makker. Hun og Flemming Larsen er værter i hyggeskak hver tirsdag kl. 17.30-19.00. Tirsdag eftermiddag er der også hyggeskak i Ældresagen på samme adresse.

"Så kom glad med!

Smil fra Anja".