GULDBORGSUND SKAKKLUB

I et glohedt telt i sommeren 1970 lærte en klassekammerat Erik Risom, hvordan brikkerne måtte rykke.

Langt senere forstod han, at noget af varmen måske også skyldtes det forhold, at skakken er en udfordrende og dragende kvinde, der det ene øjeblik lader dig tro, at du har hende, for det næste at le hjerteligt og klukkende af din klodsethed. Skakken har alt det smukkeste: poesien, ånden, magien og kunsten i ét. Derfor vil hun altid være spændende. Hun kan have afvist dig et utal af gange, men fascinationen vokser blot.

Erik har mødt hende kortvarigt i skoleskakken, Nykøbing Skakklub og Tingsted Skakklub, hvor hun sjældne gange glimtvis har forgyldt hans spil; men det kan være skakmusen ser mildere på ham nu, hvor han efter 20 års fravær fra skakken startede i Sydøstlolland Skakklub og derfor nu er at finde i Guldborgsund Skakklub.

Ifølge Erik, har han sådan nogenlunde formået at holde sit begynderniveau fra 70'erne og har altid opfattet det som snyd og imod spillets væsen at foretage nogen som helst form for forberedelse forud for en match, analyse efter et parti eller træning imellem kampene.

Skak skal spilles af kærlighed, lyst og naturligvis med sejr for øje, mener Erik, der udtrykker anerkendelse for de, der har ofret et halvt eller et helt liv på at blive gode til skak - det har blot aldrig været hans mission.

Dernæst henviser han til, at der i mange år slet ikke har været tid til at ”danse” med skakmusen grundet hans nu 2 store døtre samt jobbet som kørelærer.

Erik har dog også både en bekendelse og en undskyldning, han gerne vil af med: Han har været usportslig. Han har engang - med vilje - smidt 3½ point væk i en 5-runders EMT, for at spille sig ned til at opnå en pokal som bedst under 1300 (for 3. år i træk) i sin daværende klub.

Så selv om du en dag skulle vinde over Erik, kan du aldrig vide dig sikker på, om det blot er et led i en større plan.