2.-holdet

Række: A-rækken

sæson: 2024/25

SPILLEDATOER

Tirsdag 5/11 2024 kl. 19.30 på hjemmebane

Mandag 18/11 2024 kl. 19.30 hos Faxe Skakklub

Tirsdag 14/2 2025 kl. 19.30 på hjemmebane

Mandag 3/2 2025 kl. 19.30 hos Næstved Skakklub

Tirsdag 4/3 2025 kl. 19.30 på hjemmebane

Tirsdag 25/3 2025 kl. 19.30 på hjemmebane

holdleder

Morten Nielsen

Mob.: 25451741

Mail: champ244@hotmail.com

topscorer

Magnus Håkonsen 2/2

Vi laver lige en copy-paste (af det meste) fra prologen til referaterne fra 1.-holdet:


På en måde debut for Guldborgsund Skakklub i holdturneringen. De sidste 2 år har vi deltaget med fælleshold for 2 klubber. I år stiller vi op som én klub!


På holdturneringsfronten er der jo sket ganske meget fra og med denne sæson. Divisionsturneringen er skrumpet, og det har givet dønninger nedad i rækkerne, så ekstraordinært mange hold er rykket ned i Mesterrækken fra Divisionen, og ligeledes fra Mesterrækken ned i A-rækken. Når vi kigger på styrkelisterne for holdene i A-række Syd, hvor vi befinder os, indtager vores 2.-hold ratingmæssigt sidstepladsen, men det ved vi godt sandsynligvis ikke er retvisende. Skakresultater kan ikke forudses, og rating er blot et tal!


Ambitioner må man godt have, og ambitionen for vores 2.-hold vel være at forblive i A-rækken. Det skal der kæmpes for, men helt umuligt ser det ikke ud.

1. runde:  Guldborgsund 1 - Guldborgsund 2:   5 - 1

Når en klub har 2 hold i samme række, som det er tilfældet for os i år, mødes disse sædvanligvis i 1. runde for at undgå senere spekulationer i resultater. Derfor bød 1. runde af årets holdturnering på indbyrdes opgør mellem Guldborgsund 1 og Guldborgsund 2.


Der var en del afbud på 2.-holdet, så de var langt fra i stærkeste opstilling. Men Magnus var med på 4. brættet, og han var nok på forhånd den, man måske kunne forvente en overraskelse fra. Men han skulle op mod sin læremester Willy, så det ville blive spændende.


Det blev i den grad den forventede op-ad-bakke-tur for 2.-holdet. Klaus, Benjamin og Anja tabte forholdsvis hurtigt og klart til Anders, Jakob og Jens. Anja var dog ved at snuppe en bonde fra Jens, men der er lidt rutine til forskel. Men ingen tvivl om, at Anja nok skal komme på tavlen på et tidspunkt.


Og så kom overraskelsen, som jo egentlig ikke er nogen overraskelse for os, der har set Magnus i aktion. Han fik vendt et ret tydeligt remisspil til en gevinst, da han fik lusket en bonde igennem, hvad der ellers for den udenforstående lignede en gensidig fastlåst pindsvineopstilling. Lærlingen slog sin mester!


På de øverste brætter blev der kæmpet en hel del. Flemming havde flere store chancer mod undertegnede, men så dem ikke, og så kom vi ud i et slutspil, hvor Flemming ikke fik flere chancer.

Morten kæmpede rigtig godt og meget længe mod Michael. De var de sidste, der blev færdige, men Michael trak det længste strå til sidst.


- Sigurd

2. runde:  Faxe 3 - Guldborgsund 2:   2 - 4

2. runde i holdturneringen i Faxe mod Faxe 3 endte med en fin 4-2 sejr til os. Magnus, Knud-Ole og Morten vandt, og Flemming og Jon spillede remis.

Selv skulle jeg stå for det ene tab:

Efter et i øvrigt spændende og lige parti, hvor jeg som hvid havde en del initiativ, er vi nået til denne stilling (red.: diagrammet til venstre), hvor det hele er ebbet lidt ud.


Efter Dronningeafbytning i 19. træk skal hvid spille Lg3. Hvis man spiller 20. Tac1 – som i partiet -, følger nemlig 20.-, La6 og så er der ikke nogen gode træk for hvid.

Truslen er f6, springeren må flytte og løberen kan ikke dækkes. Samtidig truer sort jo på b2. (Red.: Se stillingen i diagrammet til højre).

Vi spillede yderligere 10 træk, vel nok mest fordi jeg havde investeret i ”kaffe hele aftenen – 10.- kr.”, men der er selvfølgelig ikke noget at gøre ved den umulige stilling.

-Jens P.