Svend Aage Hansen lærte helt fra barnsben af at spille skak. Hans far spillede i Majbølle Skakklub, og ofte hændte det, at en af hans skakkompagnoner kom og spillede skak om søndagen. Så skulle der være ro, men børnene måtte gerne kigge på og lære.
Så det gjorde Svend Aage, og som 10 årig var han klar til at følge far op i Majbølle Skakklub. Her sved cigarrøgen noget i øjnene, men som det var dengang, måtte man bare vænne sig til det på trods af røde og sviende øjne. Sit første parti husker Svend Aage tydeligt. Han satte én af de voksne skomagermat og fik efterfølgende en røffel af sin far, for det var ikke en måde at spille skak på!
Majbølle Skakklub lukkede, Svend Aage blev gift, og så har vi den samme historie igen! Så er der ikke tid til skakken. Men Svend Aage fik da i familieårene lært i det mindste den ene af sønnerne at spille skak, og Svend Erik spiller i dag i Maribo Skakklub.
Først som efterlønner tog Svend Aage tråden op, da han dukkede op i Sydøstlolland Skakklub i 2011, og han er stille og roligt blevet en frygtet spiller, der har flere af de store skalpe i klubben i sit bælte.
Svend Aage er i dag forfremmet til pensionist og var både kasserer i SLS og nu også i Guldborgsund Skakklub.
Hvor
Ældre Sagens Hus
Skovalléen 32 A
4800 Nykøbing F.
Hvornår
Tirsdage (september - maj):
Kl. 14-16 - Skak i Ældre Sagen
Kl. 17.30 - Begyndertræning
Kl. 19.00 - Klubaften
Kontakt
Formand:
Jens Peter Petersen
Email: formand@guldskak.dk
Mobil: 23 39 55 03
Kasserer:
Svend Aage Hansen
Email: kasserer@guldskak.dk
Tlf: 23 37 99 67
Webmaster:
Sigurd Marthendal
Email: webmaster@guldskak.dk
Mobil: 93 95 79 63