GULDBORGSUND SKAKKLUB

1. runde

Kun 22 spillere stillede til start og heraf var de 18 Maribos egne, en enkelt fra Nakskov og så de 3 musketerer fra SLS - Jens, Henning A. og undertegnede. De 2 sidstnævnte spillede i øverste gruppe, mens Jens var næsthøjest ratet i gruppe 2. Altså færre deltagere end sidste år og fra færre klubber, hvilket jeg umiddelbart tænker må være skuffende i betragtning af, at der sidste år var 36 deltagere - heraf 10 juniorer. Juniorer var der stadig en del af, nu i den ordinære turnering.

Et vue over det flotte spillelokale.

En stor positiv oplevelse var derimod at være med til at indvie Maribo Skakklubs spritnye lokaler. Det var simpelthen første gang, der blev spillet skak her. En gammel stråtækt spejderhytte, hvor klubbens medlemmer har knoklet de sidste par måneder med en omfattende istandsættelse.

Analyselokalet.

Og det er blevet godt! Der mangler stadig nogle småting i hjørnerne, men den officielle indvielse er også først i maj måned. Det er klubbens helt eget hus, der er indrettet med et stort spillelokale (med pejs!) med plads til 30 spillere med godt albuerum og sikkert flere, hvis der bliver stuvet lidt, et mindre lokale til analyse og lidt mere larmende skak samt et køkken, der godt kunne have lidt cafépræg med lidt god vilje. Dertil gangareal, toilet og et grønt område og lille terrasse, der med lidt varmere vejr og lysere aftener kommer til at skabe de perfekte rammer. Jeg kan allerede nu forestille mig sommerskakken i Maribo udspille sig delvis udendørs og i hvert fald med terrassedørene på vid gab.

Nogle gange er det de små ting, der giver en turnering et ekstra pift, og med tiltag som det traditionelle program med en gennemgang af alle grupperne og en mindre præsentation af spillerne, navneskilte med rating og nationalitet, resultatkort, der skal udfyldes og underskrives af begge parter, gratis kuglepenne og med officiel velkomst af formanden og en grundig gennemgang af regler og praktiske informationer af dommer Finn Kristiansen, føler man sig lidt international her midt i Maribo. Det vakte dog almindelig morskab, da Finn fortalte, at betænkningstiden var 20 (!) timer til 40 træk og derefter ½ time + opsparet tid til resten. Så var der vist også tid nok... Men bortset fra det virker intet overladt til tilfældighederne.

Og så til skakken! Jens var udsat for et topopgør allerede i første runde, og det gik ikke så godt. Det undertegnede fik set var, at det vekslede lidt frem og tilbage for Jens, der først var en bonde nede, men fik hevet den hjem igen, for så igen senere at miste en. Det var en lidt overfladisk betragtning, og Jens har sikkert et helt andet syn på sagen...

Henning A. (HA) mødte favoritten Henning Nielsen (HN). Det blev rundens længst varende parti, og til det sidste troede jeg (og HA), at det kunne lykkes at hive ½ point hjem med en bonde i undertal. Men HN er uhyggelig rutineret, og HA blev til sidst overlistet. Alligevel blotlægger Fritz ubarmhjertigt en remisvariant, som begge spillere overså. I diagramstillingen har HN (med de sorte brikker) netop spillet e3, og det er faktisk en stor fejl, der smider en klar gevinst helt væk. Partiet fortsætter derefter med: Dd4+, De4. fxe3, Dxd4. exd4, f4! Herefter er det godnat for HA, da HN desværre kan slå med skak på g3. Fritz angiver i stedet Dc4+, der denne gang ikke kan pareres med De4 pga. De2+ og evigskak. Ærgerligt at HA ikke så den variant i en begyndende tidnød.

Sådan nogle billeder må der gerne komme flere af.

Undertegnede selv mødte Leif Roerholt, der er lavest ratet i gruppen. Det er "bare" sådan en kamp, der skal vindes! Men Leif kan til tider være meget svær at få hul på. Vores indbyrdes statistik siger 1-1, så det var dagsformen, der måtte afgøre det. Lad os sige det blidt: Leif var i den grad ikke i form!

I 9. træk lavede han en bommert, der sjældent ses på vores ratingniveau. Det gav mig en springer ganske gratis. Efter yderligere 6 træk overså han en gaffel, der yderligere gav mig et tårn uden kompensation. Derefter røg der 2 bønder i mit favør. Det var ret surrealistisk at se ved siden af brættet, at jeg var foran med springer, tårn og 2 bønder. Alligevel blev der spillet videre, og først da jeg havde tvunget en masse afbytninger igennem og havde 7 bønder, tårn og løber mod løber og 3 bønder, valgte Leif at opgive. På den anden side skulle jeg jo vente på Henning, så jeg skulle ikke nå noget...

2. runde

I gruppe 1 var det tid til internt opgør mellem undertegnede og Henning A. Inden runden havde jeg lettere autistisk kigget på vore indbyrdes statistik (jo jeg har gemt alle mine partier lige fra jeg startede med at spille skak i 1988! ). Det viste sig, at vi sørme havde jubilæum. Det var 25. gang, vi skulle møde hinanden. Første gang var i holdturneringen d. 10. marts 2005, da jeg spillede for Tingsted og Henning spillede i SLS. Dengang vandt Henning. Siden hen er det gået op og ned, og den indbyrdes stilling inden dagens opgør var 12-12. Det blev et spændende parti, hvor Hennings taktik fra starten var at spille noget helt andet end vi nogensinde havde spillet før - og så røg den forberedelse... Det gik fint for os begge lige indtil træk 19, hvor undertegnede overså en afbytningskombi, der gav Henning en kvalitet og 1 bonde, eller det vil sige - jeg så den, men bare for sent... Men partiet fortsatte, og jeg formåede at opsætte nogle trusler, der gav Henning nogle flere grå hår og et større kaffeindtag. Først i træk 40 fik Henning sit gennembrud, da jeg var så venlig at forære ham min løber, og så var det løb kørt.

I gruppe 2 vandt Jens temmelig hurtigt over Carsten fra Maribo. Alt andet havde også været utilfredsstillende.

3. runde

Jens var fraværende til dagens runde, men havde spillet 4. runde på forskud, hvor han fik remis mod Gert Hansen fra Maribo. Så i dag var vi kun 2 musketerer. Henning A. skulle spille mod John Kristensen fra Maribo, og jeg skulle kastes for løverne, som Henning så dejligt positivt formulerede det. Jeg skulle møde favoritten Henning Nielsen fra Maribo, som jeg har mødt 7 gange tidligere og stadig har til gode at få point mod. Sidste år var jeg uhyggelig tæt på en remis, og jeg har tidligere haft ham lidt ude i tovene, men hans meget større rutine og erfaring (og så lige de 200 ratingpoint mere) har hidtil gjort udslaget. Sidst vi mødtes - i holdturneringen -, gik jeg helt galt i vores skotske parti og stod til tab efter kun 10 træk og tabte efter 19.

Og netop skotsk er der blevet spillet hver gang, jeg har haft hvid, og i aften skulle ikke være nogen undtagelse, havde jeg besluttet. Det ville blive vores 5. skotske parti, og jeg havde kigget på en anden vartiant, som skulle prøves af. Kort efter ankomsten mødte jeg så Henning Nielsen (HN), der startede med at oplyse, at han havde kigget på skotsk, så han var helt blå i hovedet til sidst! Ikke det bedste rygstød til min selvtillid, når jeg nu havde besluttet at spille denne åbning endnu engang. Lige til det sidste overvejede jeg at ændre åbningsvalg, men så ville al min forberedelse jo være væk, så det måtte briste eller bære. På utallige opfordringer (eller i hvert fald Michaels) kommer her partiet i sin helhed kommenteret af Fritz med en smule hjælp fra undertegnede - eller noget...:

1. e4, e5 2. Sf3, Sc6 3. d4, exd4 4. Sxd4, Sf6 5. Sxc6, bxc6 6. Ld3, d5 7. De2, Dette var min forberedte afvigelse. Jeg plejer at spille e5, men det er gået galt hver gang, så det var her, der var brug for en ændring. 7. -,Le6 8. 0-0, Le7 9. Lf4 Ikke det stærkeste træk i stillingen. Fritz vil gerne have mig til at spille e5, men det er jeg blevet afskrækket fra. Ofte resulterer det i tab af bonden, men med udviklingsmæssig og positionel fordel, der opvejer dette. Hvis man altså er på et niveau, hvor man kan spille på den måde, men den tror jeg ikke går mod denne modstander. 9. -, Tb8 10. b3, 0-0 11. Sd2, Te8 12. c4?! Faktisk et dårligt træk, der giver sort mulighed for at udnytte Te8 til et angreb på e-bonden, og HN følger da også helt rigtigt op. 12. -, Lg4 13. f3, Lh5 Her missede HN dog den naturlige opfølgning Lc5+ efterfulgt af Lf5, der lægger maksimalt pres på e-bonden, der jo er bundet pga. dronningen bagved.

Diagram 1

14. Kh1 Kun det næstbedste træk, men jeg turde ikke spille Df2 pga. diagonalen og sorts sortfeltede løber. Det kunne ligne mig at glemme det på et tidspunkt. 14. -, dxe4 15. Sxe4, Lg6 16. Tad1, Sh5 17. Lc1, f5 (se diagram 1) Her oplyser Fritz mig om, at der er et ret sejt træk, der hedder c5 med truslen om Lc4+ og tårntrussel mod sorts dronning. Den havde jeg ikke set, men jeg havde da set det næstbedste: 18. Sf2, Ld6 19. Dc2, Df6 20. Sh3, f4 21. Lxg6, hxg6 22. Lb2, Le5 23. Lxe5, Txe5 24. Td7 Her kom børnelærdommen ind over - et tårn på 7. række er altid godt!

Diagram 2

24. -, Tbe8 25. Sf2 (se diagram 2) Faktisk et katastrofalt fejltræk, der burde føre til tab efter 25. -, Te2, 26. Dd1, Sg3+ 27. hxg3, Txf2! Det går helt galt, hvis tårnet slås. Heldigvis kunne HN heller ikke regne den ud, og et helt kor af "ugler" kunne heller ikke se den efter kampen. 25. -, Te2, 26. Td2 Her har sort en klar gevinst med Sg3+, men fortsættelsen kan være svær at se, når man ikke hedder Fritz. Trækket hxg3 efterfølges af Txf2, og vi har samme situation som tidligere. Kg1 efterfølges af Dd6 eller Da1, som begge får den hvide stilling til at kollapse. Heldigvis spillede HN i stedet: 26. -, Te1 27. Kg1, Da1 28. Td1, Txd1 29. Sxd1 I mine variantberegninger og en begyndende tidnød sad jeg og messede for mig selv: "Husk at slå med springeren!" Hvis der slås med tårnet, er der mat i 2.

Diagram 3

29. -, Dd4+ 30. Df2, c5 Fritz vil gerne bytte dronninger, men den fribonde kunne jeg ikke overskue i tidnøden op til de 40 træk, så jeg fandt for Gud ved hvilken gang det næstbedste træk. 31. Sb2, Te2 32. Dxd4, cxd4 33. Tf2 (se diagram 3). Så fik HN alligevel den fribonde, men herefter skulle han nok have valgt remisen efter Te1+, men han valgte: 33. -, Te3 34. Td2, c5 Nu står jeg for første gang klart til gevinst, og den missede jeg ikke! 35 Sd3, Te1+?? Selv en spiller med 2051 i rating kan sætte et tårn direkte i slag! Partiet havde dog alligevel været vundet for mig, da bønderne på c5 og d4 begge falder.

Endelig fik jeg skovlen under HN, og det er vist tæt på at være min "karrieres" bedste skalp. Gruppe 1 er nu pludselig åbnet temmelig meget op. Henning A. fik remis mod John, så de 2 er lige efter HN og undertegnede, der lige nu begge fører gruppen med 2/3.

4. runde

Igen var vi kun 2 musketerer, da Jens som tidligere nævnt havde fået remis på forhånd mod Gert Hansen fra Maribo. På vejen til Maribo muntrede Henning og jeg os med at gætte på, hvor mange point vi mon ville køre hjem med. Jeg tror egentlig ikke rigtig, vi fik sat cifre på, men jeg tænkte faktisk 1½ point, hvor det halve var til Henning, men det virkede sådan lidt vel kækt og lidt selvovervurderende at udbasunere det som en mulighed.

Henning skulle møde Jens Mott, der kan være en giftig herre, og som for 2 år siden vandt denne turnering. I år har han ikke rigtig haft tur i den, da han startede med at tabe de 2 første runder. Henning havde sin strategi klar fra starten af, og den gik vist ud på hurtigst muligt at forlade teorien. Om strategien lykkedes, skal jeg lade være usagt, men som de sidste denne aften afsluttede de 2 herrer med en remis.

Jeg selv skulle spille hvid mod John Kristensen - også fra Maribo. Ham har jeg mødt et utal af gange tidligere, men først i turneringen sidste år lykkedes det mig for første gang at vinde, så forhåbningen om en gentagelse var klart tilstede. Vi røg ud i en omgang skandinavisk (1. e4, d5), som John ofte ynder at spille, og den åbning har jeg det som oftest fint med at spille mod, selvom jeg ikke har den store teoretiske viden om åbningen. Det galdt også denne gang, hvor John fik leveret nogle unøjagtigheder i åbningen, der muliggjorde et løberoffer fra min side. Hvis John tog imod løberen, ville jeg få tårn og 2-3 bønder for løber + springer. Han tog dog ikke imod, så jeg måtte "nøjes" med 1 enkelt bonde. Derefter synes jeg faktisk, jeg stod tilpas godt til, at jeg fandt det i orden at få byttet fornuftigt af, så alle de tunge officerer (tårne + dronning) blev byttet. Derefter fremkom flg. stilling efter sorts 20. træk (se diagram).

Efterfølgende har jeg haft den store fornøjelse at opdage, at jeg hidtil i partiet har spillet fuldstændig som Fritz ville have gjort. Men her ser Monsteret så en bondegevinst, jeg dog ikke fik med: 21. Lxf7, Kxf7 22. Sg5+, Kg6 23. Sxe4, Sxe4 24. Lxb4. Men det næstbedste træk fandt jeg da: 21. Lxb4, Lxf3 22. Sf4, Sd5 23. Sxd5, cxd5 24. Kh2, h6 25. Kg3, Lh1? 26. f3 og så er sorts løber parkeret på ubestemt tid.

Til sidst havde jeg altså løberparret mod springer + løber og så lige en merbonde, men reelt var jeg foran med en let officer pga. den indespærrede sorte løber. John forsøgte med alle mulige krumspring, men hans løber manglede katastrofalt, og da hans springer et par træk senere blev byttet af, havde jeg 2 bønder i overskud. Godt nok var vores tilbageværende løbere uligefarvede, men da Johns jo ligesom ikke var med i spillet, gav resultatet sig selv. John opgav i træk 40, men der var alligevel også mat i 21... iflg. Fritz...

Her inden sidste runde er jeg sikker på præmie, men muligheden for at vinde turneringen er der også. Henning kan nå en delt 2. plads, hvis jeg taber, så muligheder for succes er der nok af. Time will show!

5. runde

Referatet af 5. runde bliver lidt rodet. Runden spilles først officielt d. 10/5, men jeg spillede runden på forskud, da jeg skal under kniven d. 10., og Jens skulle spille 3. runde mod Keld Christensen. Hennings resultat fra sidste runde, må I derfor vente med. Men altså igen kun 2 musketerer, og Jens og jeg var de eneste, der skulle spille, så vi blev placeret i det lille lokale, mens der var juniorskak i det store. Det havde mange smukke fordele, da vi her sad i første parket til engarealet, der er nærmeste nabo til skakklubben. Tidligere har der været får at kigge på, men i dag måtte vi nøjes med gæs, ænder og andre fugle og så en enkelt hundelufter. Faktisk meget afstressende og et godt tidsfordriv, når nu ens modstander brugte tiden til fulde.

Jens Mott (JM) har jeg mødt ved de seneste 3 Klosterturneringer, så dagens opgør var vores 4. møde. Eller egentlig var det kun det 3., for ved Klosterturneringen i 2015 var jeg syg i sidste runde, så Jens vandt det parti uden kamp. Men de 2 andre, hvor vi begge fysisk har været tilstede, har jeg vundet, så selvtilliden var i top. Jeg havde sort og der blev spillet Siciliansk, men ret hurtigt røg vi udenfor teorien, og jeg blev lidt presset og skulle passe gevaldigt på, hvor jeg satte mine springere. Men stormen blev redet af, og vi røg ind i en større afbytningsseance, der resulterede i et tårnslutspil allerede efter træk 13, og hvor alle bønder til at starte med var på brættet.

Diagram 1

Jeg havde stor fordel af en løber mod en bevægelseshæmmet springer samt at det lykkedes mig at doble tårnene i e-linjen (se diagram 1). Efter 19 træk havde JM brugt 1 time og 28 minutter, mens jeg selv kun havde brugt 26 minutter, så også her begyndte jeg så småt at få en fordel - og her skal vi huske på, at der ikke kommer 30 sekunder pr. træk, som vi efterhånden har vænnet os til! I det følgende arbejder jeg på at udnytte, at JM ikke har fået samling på sine tårne med et fremstød i centrum. Den alternative plan er angreb på den isolerede h-bonde og dobbeltbonden i f-linjen. 20. c4, b4 (her overvejede jeg at slå springeren og tage c-bonden, og det ville have været langt det bedste træk) 21. Kd3, Lxd2 (Væk med noget af dækningen af e4, hvilket så bare desværre ikke er et særlig godt træk). 22. Txd2, f4 (så blev den alternative plan sat i værk) 23. Tg1, Th5 24. Tg2, Th3 25. Tg4, Txf3+ 26. Ke2, Th3 27. Txf4, f5. Nu ryger der en bonde uanset hvad.

Efter yderligere afbytninger af begge tårne opstod flg. stilling, hvor JM tilbød remis (se diagram 2). Jeg er foran med en bonde, har 2 fribønder på kongefløjen, men har på den anden side en potentielt farlig hvid fribonde, jeg skal være indenfor rækkevidde af. Jeg var selv i tvivl om, hvorvidt dette kunne vindes, men besluttede at det skulle forsøges. Der var jo trods alt en 1. plads på spil.

37. -, Ke7 38. Kf4, Kf6 39. Kg4, h5+ 40. Kg3 (JM havde klaret tidskontollen med 31 sekunder tilbage), g5 41. Kf3, h4 42. Kg4, Kg6 43. Kf3, Kf5 44. Kg2, g4 45. Kf2, g3+ 46. Kf3, Kg5 47. Kg2. Indtil videre er det gået fint med at få bønderne fremad, og jeg er stadig indenfor den hvide fribondes kvadrat. Hvis partiet skal vindes, må den sorte konge med frem og forlade trygheden indenfor kvadratet, så nu skal der regnes præcist! 47. -, Kg4 48. d6, h3+ 49. Kg1, Kf3 50. d7, h2+ 51. Kh1, Kf2 og hvid opgav. Ganske vist kan han få sin dronning, men der er mat i 3 fra min side.

Efterfølgende samledes "uglerne", som bl.a. talte Henning Nielsen og Ulrik Rath, som begge havde set partiet som remis. Det var en stor tilfredsstillelse at analyserne påviste, at der var gevinst i alle varianter. Da jeg kørte hjem, sad der stadig 4 mand høj omkring vores parti...

Imens alt dette stod på, havde Jens fået remis mod Keld i et parti, der i hvert fald startede med fransk åbning (1. e4, e6 2. Sc3, d5 3. exd5, exd5 4. d4). Ikke et åbningsvalg, der har ry for at være specielt aggressivt. Dermed har Jens spillet sig væk fra 1. pladsen og overladt den til Søren Pedersen. Tilbage er muligheden for en delt 2. plads, hvis han vinder over netop Søren i sidste runde.

Det bliver spændende at følge afslutningen i gruppe 1, hvor jeg nu kun kan læne mig tilbage og håbe på, at John Kristensen tager point fra Henning Nielsen, hvilket vil give mig sejren i turneringen udelt. I modsat fald skal Henning og jeg mødes i et lynparti på et tidspunkt for at få afgjort, hvis navn, der skal stå på pokalen, og hvem der får gratis deltagelse næste år.

Som en ekstra lille bonus er jeg nu tilbage som mesterspiller med 1919 i dansk rating og 1965 i ELO - ny personlig rekord!

Seneste nyt: Det blev til en deling af 1. pladsen for mit vedkommende og på et tidspunkt skal der spilles en lyn-omkamp, når min skulder er frisk igen. Henning A. satte en gevinststilling over styr mod Leif Roerholt og endte med 2 point og en delt 3. plads. Det lykkedes Jens at få ram på Søren i sidste runde, så han fik en delt 2. plads i gruppe 2.

15/6-17 - Omkampen: På dagen for første runde i L-F Mesterskabet var Henning Nielsen og undertegnede tilsagt til omkamp kl. 18 for at afgøre selve titlen som Klostermester og hvem, der skulle deltage gratis næste år. Henning brillerede ved at have glemt aftalen, men da han bor rimelig tæt på, dukkede han op efter et kvarters tid. Vi blev enige om, at han ikke havde tabt på tid... Selve partiet blev spillet efter reglerne om, at hvid fik 6 minutter og skulle vinde, mens sort fik 5 minutter og kunne nøjes med remis. Lodtrækningen afgjorde, at jeg skulle have hvid.

Der blev spillet skotsk - surprise - men ellers er det rimelig svært at gengive et lynparti. Lad os nøjes med at sige, at jeg var rimelig glad for mit ekstra minut. Jeg fik et par bønder undervejs, overså at Hennings dronning stod i slag, så han fik mit tårn i stedet for, men med rimelig kompensation til mig. Til sidst blev jeg reddet af uret, og denne gang tabte Henning på tid, da jeg havde hele 5 sekunder tilbage. En hæsblæsende måde at få sit navn på pokalen, men alligevel særdeles tilfredsstillende.

Klostermester - skal lige smage lidt på titlen...