For 2. år i træk havde Maribo Skakklub inviteret til skakhygge. Konceptet var 7 runders hurtigskak efterfulgt af grillpølser med tilbehør og dertil hørende hyggeligt samvær. Det koncept havde 4 af vores medlemmer lyst til at afprøve. Så Erik, Michael, Laurits og undertegnede drog til Maribo for at skakhygge.
Der var 18 deltagere til turneringen, mens et par yderligere Maribo-medlemmer kom til spisningen efterfølgende. Der blev spillet i én stor Monradgruppe, hvor spillerne var inddelt i 4 præmiegrupper efter rating, da spændet trods alt gik fra 1225 til 2150. Eller rettere 3 ratinggrupper og en juniorgruppe. Vi 4 formåede at være repræsenteret i alle 4 grupper. Undertegnede i øverste gruppe med over 1900, Michael i midtergruppen med 1800-1900, Erik i gruppen u. 1800 og endelig Laurits i juniorgruppen.
Turneringen var ikke ratet, så også på det skaklige plan var der lagt op til hygge, men de fleste skakspillere er nok så meget konkurrencemennesker, at der i de fleste partier blev gået til stålet. Resultaterne kan I finde ved at klikke på linket til turneringen.
Michael og undertegnede leverede så nogenlunde, som man kunne forvente. Vi havnede begge med 4½ point på en delt 3. plads. Michael fik præmie som bedste spiller fra sin ratinggruppe. Ikke overraskende vandt favoritten Nicklas Winther-Jørgensen, men han fik "kun" 6½ point, for han måtte af med ½ point til Erik Risom. Erik spillede en virkelig god turnering og fik point mod flere stærke spillere. Han mødte næsten hele ratingtoppen og fik selvfølgelig 1. præmie i sin ratinggruppe på baggrund af den præstation.
Jeg selv lykkedes med at knibe udenom det meste af ratingtoppen, så min korrektion ville nok have været elendig, hvis den blev udregnet.
Og så var det tid til hygge og mad. Henrik Sandberg Jensen var grillmester, og så var der ellers kartoffelsalat og flûtes som tilbehør, og snakken gik lystigt.
Det er altså et socialt koncept, der varmt kan anbefales, Setuppet trækker medlemmer til, og som tidligere beskrevet dukkede nogle enkelte op bare til spisningen. Et eksempel til efterfølgelse eller måske bare hoppe på vognen i Maribo. Det er jo ganske hyggelige mennesker, og der er plads til 30 deltagere.
Hvor
Ældre Sagens Hus
Skovalléen 32 A
4800 Nykøbing F.
Hvornår
Tirsdage (september - maj):
Kl. 14-16 - Skak i Ældre Sagen
Kl. 17.30 - Begyndertræning
Kl. 19.00 - Klubaften
Kontakt
Formand:
Jens Peter Petersen
Email: formand@guldskak.dk
Mobil: 23 39 55 03
Kasserer:
Svend Aage Hansen
Email: kasserer@guldskak.dk
Tlf: 23 37 99 67
Webmaster:
Sigurd Marthendal
Email: webmaster@guldskak.dk
Mobil: 93 95 79 63