GULDBORGSUND SKAKKLUB

Prolog.

Som man kan læse andet sted på vores fremragende hjemmeside, varmede jeg op til turneringen i henholdsvis Odense og Bamberg. Ud fra resultaterne var jeg i den grad sten-kold og tillige i dårlig fysisk form. Jeg drog den konklusion, at der skulle andre boller på suppen til Kreta.

Så i august og september blev der trænet noget skak. Endvidere gik jeg på hård kur – ingen alkohol og masser(!!) af motion. I uger med høj intensitet, blev der løbet 10 km 3 gange om ugen og roet op til 9 km (på 40 minutter) på vores nyerhvervede romaskine de andre dage om ugen. Tiden skulle vise, om det rakte til bedre skakresultater, men om ikke andet kunne jeg glæde mig over et vægttab på 4 kg. på de to måneder. 😊

Herudover blev der samlet 3 point op i vores egen Banke Rust.

Så stor var glæden og forventningerne, da dagen endelig oprandt, hvor det var afgang til Frankfurt, hvor jeg skulle mødes med Jakob.

1. dag – fredag d. 1/10.

Efter en flyvetur fra hhv. Billund og København via Frankfurt ankommer vi til Heraklion på Kreta sidst på eftermiddagen. Taxaen var booket forud og viste sig at være en hyper lækker og sporty Mercedes i AMG- udgaven. En bil noget over Skoda Octavia standarden, hvilket gjorde køreturen på ca. 30 km til en ganske behagelig oplevelse. Så var stilen lagt!

Efter at være tjekket ind på hotellet, blev vi kørt til vores respektive værelser. Efter et hurtigt kig på det ret så lækre værelse, skulle vi til velkomstreception. Rammerne for turneringen er egentlig ganske uformelle, men alligevel blev der kræset om os deltagere. Man fik hurtig en følelse af at være værdsat deltager, som skal have en god oplevelse. Receptionen var som sagt ganske uformel og handlede mest om, at man lige sad og blev overøst med vin og kanapeer. Det var tydeligt, at der var mange, der kendte hinanden i forvejen. Så det var fint, at Jakob og jeg kunne sidde i tosomhed og glæde os over at være kommet godt frem. Herefter stod det på aftensmad og en tur i baren, hvor vi fik lidt for mange velkomstdrinks og ”lige en sidste inden sengetid”. Det kunne mærkes dagen efter!!!

2. dag – lørdag d. 2/10.

I dag starter turneringen. Jeg er seedet som nr. 24 i det 56 mands store felt i gruppe C for spillere med 1800 – 2000 i rating.

Jeg skal med en snært af tømmermænd have sort mod Eugen Schmidt fra Tyskland med 1815 i rating. Vi kom ind i en Sicilianer, som han ud fra hans tidsforbrug formodes ikke at kende så godt. Jeg var mere hjemmevandt i varianten, men formåede trods alt alligevel at forveksle teorien med en lidt anden trækomstilling (måske som følge af ovennævnte fysiske tilstand). Så efter 12 træk havde han 45 min. tilbage og tilbyder remis. Der er noget spil i stillingen endnu, men objektivt set var hans løberpar og bondestruktur en smule bedre end mine tilsvarende. Så efter en laaang tænkepause tog jeg remisen.

Og så var det herefter slut med barbesøg om aftenen før en spilledag!!! 😊

Efter partiet sad vi med GM Daniel King og analyserede, hvordan partiet kunne havde fortsat. Noget min modstander var meget forhippet på at vide. Indledningsvis havde Daniel King spurgt ind til, hvor vi kom fra, og da han hørte jeg var fra DK, lyste han helt op. Så fik jeg historien om, at hans favorithold i engelsk fodbold var hans lokale Brentford, og at de havde dansk træner (Thomas Frank). Tillige vist også flere danske og skandinaviske spillere der vist gør det godt i klubben. Jeg fik hele smøren. Jeg prøvede så godt som muligt at bidrage til begejstringen, men måtte indrømme over for ham, at jeg ikke var den største fodboldkender!

Selvom vores parti ikke blev så langt, så var det da sjovt at få stormesterens indspark til, hvordan stillingen skulle behandles, hvis ikke vi havde taget remis. Konklusionen var vist, at det ikke var helt skidt for mig at tage remisen, men stillingen var som udgangspunkt ret lige. Men undervejs i analyserne fik jeg det kompliment fra mesteren, at han kunne lide den måde jeg tænker skak på.
Den kommentar soler jeg mig stadig i!

Det er bare en skam, at jeg har så mange af ”de gode skaktanker”, at jeg oftest kommer i tidnød! 😊

Om eftermiddagen var der undervisning med stormestrene. Jeg valgte (naturligvis) at møde op til Daniel Kings foredrag. Han startede med at vise afslutningen på et parti fra hans unge dag med henblik på at vise hans livs dårligste træk. Jeg må sige, at hvis det var hans dårligste træk (det var dårligt, men lavet i en gevinststilling i tidnød), så må han trods alt have haft et godt liv, hvilket hans GM-titel nok også vidner om. Jeg har personligt set træk, der var meget værre!!!! (Og måske selv udført et sådan...😂😉 - red.)

Herefter blev vi præsenteret for forskellige slutspil, som vi skulle prøve at løse. Det var ikke lige let. Men efter flere (mange) forsøg lykkedes det.

Sluttelig var der en af deltagerne der udfordrede ham med følgende opgave. Han fandt løsningen på under 10 sekunder. Prøv selv. Hvid trækker og holder remis:

 Efter træningsseancen med stormestrene var der den første af 3 lynturneringer, hvor vi spillede 7 runder i én stor gruppe inkl. nogle af stormestrene. Jeg satte point til mod en IM’er, til Jakob med over 2100 samt en 2050 spiller, og opnåede dermed 4 af 7, og en placering midt i feltet.

3. dag – søndag d. 3/10.

Dagen er den ene af de to dage med dobbelt-runder. I dagens første parti skal jeg med hvid møde Jean-Marc Gilleron med 1827 fra Schweitz. Partiet blev et af den type partier, der får skak til at se let ud. Han stiller sig op med kongeindisk, men laver allerede i 6. træk et lidt mystisk og passivt træk med Sf6-d7 frem for at få springeren på b8 til feltet (eller i spil på eks. c6). Ideen er at han vil støtte bondefremstødet e7-e5 og dermed befri sin stilling. Herfra går det med fornuftige udviklingstræk til træk 9, hvor han vil bryde i centrum med omtalte bondefremstød. Han har nu tilstrækkeligt støtte til fremstødet. Problemet var bare, at bondetrækket svækkede hans sorte felter omkring kongen og skabte en adgangsvej for min løber til hans dronning. 7 træk senere i en næsten forceret variant tabte han dronningen (egentlig overså jeg en mat i 5, men dronningen var da også fin). Herefter var det slut.

I dagens andet parti skulle jeg i 3. runde have hvid mod Gernot Gruber med 1927 fra Østrig. Jeg var avanceret til at skulle spille på 4. brættet. Det blev et rigtigt godt og spændende parti. Jeg ofrede en løber, og ved korrekt spil var der ikke mere end remis ved evigskak. Men praktisk skak kan være svært, og vi endte da også begge med at lave tilstrækkelige mange fejl, hvor tiden også havde sin indflydelse. I hvert fald bølgede partiet frem og tilbage mellem stensikker sejr til mig og kun remis samt få stillinger, hvor han stod bedst. Vi kommer ind i partiet efter 10. træk (diagrammet til venstre):

11. Lxh6, gxh6. 12. Dg4+, Kh8. 13. Dh5, f5?? På 13. - ,Kg7 har jeg ikke mere end remis ved trækgentagelse, da 14. Th3, Th8 holder sammen på sorts stilling. 14. Dxh6+, Kg8. 15. Dg6+, Kh8. 16. Th3? 16. g4 er det rigtige gevinsttræk. Nu er der efter 16. -, Ld6 ikke bedre end remis ved trækgentagelse. 17. f4?, Tf6?. 17. De7 var det rigtige forsvarstræk. Nu er det tabt igen for sort.

Partiets balance fortsatte med at vippe en del, og jeg missede træk, der ville slå sømmet i kisten. Det samme gjorde min modstander da heldigvis også i sit forsvarsspil. Vi når frem til træk 30 (diagrammet til højre), hvor jeg lige har spillet Sg5. Man bemærker, jeg har lidt udfordringer med min dronning, og objektivt set er stillingen lige, hvis sort spiller 30. -, fxg4. Det gjorde han heldigvis ikke, og partiet sluttede kort tid efter, han i stedet spillede 30. -, Lxg5? Efter 31. fxg5, T6h7. 32. Df6 slipper min dronning væk. Og 32. – fxg4. 33. Lxg4, Txh4 vinder sort hverken løber eller tårn på a1, da min dronning truer tårnet på h8.

Efter partiet sad min modstander og jeg og analyserede, da Daniel King kom forbi. Jeg havde af en eller anden årsag gjort mig bemærket tidligere. Måske min nationalitet. Måske mine gode ”skaktanker” 😊. Ihvertfald stoppede han op ved vores bord og kiggede på mig og sagde: ”Hi Michael, how is it going. Did you play a good game? Blandt næsten 200 deltagere huskede han mit navn. Jeg blev helt perpleks. Jeg tror ikke jeg vasker mine ører igen. 😊

4. dag – mandag d. 4/10.

Efter gårsdagens gode pointhøst havde jeg 2½ af 3 og skulle nu på 2. brættet med sort møde Albert Wilhelm fra Tyskland. Vi udvekslede lidt livshistorier før partiet, og her havde Albert med sine 80 år(!) lidt mere at byde ind med end mig. Jeg er jo kun ”jung senior”, som det hedder, når man er under 65!
Men han var en utrolig sympatisk og behagelig herre med 1930 i rating. Ud over at han var formand i sin lokale skakklub, var han også en herre med slag i på det skaklige plan. Ikke bleg for at give en bonde eller to i åbningen (eks. Dansk/Nordisk gambit).

Jeg fik også smidt Morra-gambitten i hovedet med sort. Værsågod at tænke – tag bonden og sidde og lide, eller lade den være? Jeg kunne nære mig, men det afholdt mig ikke fra hurtigt at komme ud i, hvad jeg følte var en skidt stilling. Det var nu ikke så galt, men i det tidlige midtspil, ville jeg med glæde have solgt partiet for ”en halv”. Men jeg kom ind i kampen og efter nogle upræcise træk fra hans side, fik jeg mere og mere spil. Jeg endte også med at pille en bonde fra ham. Denne gang var den ikke ofret, men vundet på regulær og sikker vis. Herfra havde jeg flere gode muligheder for at omsætte min stilling til gevinst. Og selvom han var noget mere i tidnød end jeg for en gang skyld var, lykkedes det mig at få spillet slutspillet – først med tårn og springer og senere med kun springer – for tamt, så han fik lukket af. Så partiet endte remis.

Det pinte mig noget, men så var det en lille trøst, at jeg 3 timer tidligere mente, jeg kæmpede for bare at få en remis i hus.

Om eftermiddagen var der igen stormester lektioner. Jakob valgte at følge GM Lankas, der havde et underholdende indlæg om, hvordan man spiller kongeindisk mod hvids opstilling med bonde h3.
Jeg skulle selvfølgelig tjekke ud, hvad Daniel King kom med denne gang. Nu var vi jo ligesom ”Buddys”. Her gennemgik han et parti, som min kære modstander på dagen – Albert – havde spillet dagen i forvejen. Det var et fantastik flot angrebsparti, han havde spillet. Selvfølgelig med løberoffer, der ikke kunne regnes helt til ende. Men det var flot og effektivt fulgt op.

Dagen sluttede med ”makker-lyn”, hvor man spillede lynskak som 2-mandshold. Turneringen løb over 7 runder, hvor Jakob og jeg sluttede på en 3. plads med 3 sejre, 3 uafgjorte og et tab.Link til turneringen: Schachturnier-Ergebnisserver Chess-results.com - ACO World Senior Champ. Team Blitz

5. dag – tirsdag d. 5/10.

Dagen for turneringens anden dobbeltrunde var oprundet. Jeg vågnede med en skidt følelse af, at dagen ikke helt ville gå min vej. Meget ubehagelig fornemmelse, når man ikke har noget at hænge uroen op på. Jeg skulle med sort møde en Belgier ved navnet Eric Van de Wynkele og med 1979 i rating. Han havde dagen forinden haft maksimumpoint, men var på førstebrættet ved siden af mig blevet pillet helt fra hinanden med sort i Leningradvarianten, og hvor modstanderen havde ofret en officer. Nu skulle vi så mødes på 2.-brættet. Det var skidt!!

Efter hans 6. træk: 0-0 er følgende stilling fremkommet (se diagram).

Min første tanke var at spille b7-b5, hvilket monsteret ikke angiver som tåbeligt men som lige spil. Jeg ville efterfølgende kunne slå på e4 og have et fint centrum. Mere behersket i stillingen er dog bare at spille a7-a6, hvilket også er godt.
Inden jeg trak, skulle jeg da lige tjekke, om jeg havde en taktik i stillingen med straks at spille Sf6xe4 og følge op med d7-d5 (kendt tema i andre åbninger). Efter at have tjekket de forskellige slagvarianter, fandt jeg ud af, at det ikke skulle spilles, da det taber en officer for en bonde. Og så skal der jo trækkes. Frem for at gribe om b-bonden, tager jeg fat i springeren og spiller 6, -, Sxe4, som jeg lige havde tænkt på.

ALTSÅ. Tænk at rejse hele vejen til Kreta for at lave sådan noget – dybt SUK! Det er desværre ikke første gang, jeg laver den slags fejl. Jeg ved ikke, hvad der går galt på øverste etage, men jeg har hørt om andre der også har oplevet sådanne ”hjerneblødninger”.

Han spiller selvfølgelig 7. Sxe4, d5 8. Sxd4, cxd4. 9. Lb5+, Ld7. 10. Lxd7, Dxd7. 11. Sg3. Nede med en officer kunne jeg give op. Men jeg syntes simpelthen, det var for pinligt at give op efter 11 træk og 15 minutters spil. Så hellere være pinlig og spille videre. Så jeg prøvede at smide min h-bonde frem. Han havde jo en springer på g3 som hapsede h-bonden. Og så havde jeg en åben tårnlinje, fik rokeret og spillet Lf8-d6 mens han flyttede med sin springer. Så havde jeg bedre udvikling (han havde kun sin springer). Bedre bondestilling i centrum – og den åbne tårnlinje. Så hvorfor ikke spille lidt videre og se, om jeg kunne svindle. Der opstod flere situationer, hvor jeg var ”tæt” på svindlen, men han fik det hver gang stoppet, og efter 26 træk måtte jeg endelig opgive.
Det var trælst og pinligt.

I analysen sagde min modstander, at han havde været lidt irriteret over, jeg ikke bare gav op efter officerstabet. Men han måtte indrømme, at jeg satte en hård kamp op for ham, og han var også nået at komme i tidnød til sidst.

I dagens andet parti var jeg røget ned på 6. brættet og skulle med hvid møde Georg Aigner fra Tyskland. Georg havde brugt 81 år på at samle 1809 i rating, men havde i starten af 00’erne over 2100. Tænk at være født i Tyskland i 1940 og spille skak på turneringsplan på Kreta i 2021. Skak er fantastisk.

I modsætning til Albert i 4 runde var Georg skakligt dog noget over toppen. Han spillede ikke åbningen særligt godt og endte hurtigt med dobbelt isolerede e-bønder. Jeg vil tro, at en dag med dobbelt runde nok ikke viser hans potentiale. Skidt åbningsspil var starten på problemerne og partiet blev ikke længere end 22 træk, da han senere også mistede en bonde og nu også mistede en officer.

Om aftenen var der ”Chess Songs Night”, hvor vi fik besøg af en kvindelig Chilensk skak-kunstner, der havde lavet sange og videoer om skak. Hendes far spillede i øvrig med i turneringen. Temaet var bl.a. hyldest til kvindelige skakspillere (navnlig Judit Polgars kampe mod Anand, Spassky og Kasparov), men der var også sange om ”det udødelige parti”, Nimzovich, Capablanca, den isolerede bonde, samt partiet under VM hvor Spassky snyder Fischer i Poisoned Pawn varianten i Najdorf og meget mere.

Vil man se med, så tjek på Youtube og søg på JUGA (MY CHESS SONGS - YouTube). Det var interessant. 😊

6. dag – onsdag d. 6/10.

I dag er det fridag og dermed ingen skakaktiviteter. Der blev arrangeret forskellige turistture for os. Jakob og jeg valgte dog at tagen en 100 % ”slapper” på hotellet. Vi startede kl. 7 med 6½ km morgenløb oppe i ”bjergene”. Herefter havde Jakob overtalt mig til at spille tennis på trods af, at jeg ikke har haft en tennis-ketcher i hånden siden 1994 (og Jakob spiller jævnligt tennis). Dengang var det ikke godt – og der var ikke sket mirakler i mellemtiden, kunne jeg konstatere. Da jeg slap af krogen, skyndte jeg mig ned på standen og nyde det rolige liv samt en drink eller to.

7. dag – torsdag d. 7/10.

I 7. runde var jeg igen avanceret til 4. bræt, hvor jeg med sort skulle møde Henry Oelmann fra Tyskland med 1947.

Jeg kom fint ud af åbningen, selvom det blev lidt upræcist i forhold til mine forberedelser. Konsekvensen af mit lidt unøjagtige åbningsspil var, at jeg fik ødelagt min rokade. Det var på ingen måde katastrofalt, blot lidt irriterende, da jeg så røg ud af forberedelserne lidt for tidligt. Jeg får læst hans angrebsspil og får placeret mine officerer korrekt til effektivt at skabe modspil, når han laver sine bondefremstød mod min kongestilling.

Vi kommer ind i partiet efter hvids 10. g4. Vi bemærker, at hans officerer slet ikke står hensigtsmæssigt i forhold til dette ambitiøse fremstød. Mine foregående træk har være baseret på det efterfølgende – lige bortset fra slutningen! 10. -, fxg4. 11. f5??, Lg5! Pointen – sort står til gevinst (med +5) 12. Sd1, Txe5??

Jeg havde flere træk før diagramstillingen regnet frem til dette tårnslag. Jeg havde dog ikke lige indregnet Sd1 som hvids sidste træk og overvejet konsekvenserne af dette træk, så jeg trækker nærmest a’ tempo uden at se på stillingen. Godt nok får jeg 3 bønder for min springer, og Stockfish angiver stillingen som lige. Men overseelsen var så voldsomt et slag i hovedet, at jeg i det følgende taber det selv samme hoved og får slet ikke spillet stillingen rigtigt. Et smerteligt tab og dermed et reelt farvel til en top 3 placering.

8. dag – fredag d. 8/10.

Efter gårsdagens fadæse røg jeg ned på 11. bræt, hvor jeg skal møde Bruno Haas (1919) fra Schweiz. Jeg kom ikke særlig godt ud af åbningen. På et tidspunkt først i midt spillet havde jeg eksempelvis ikke en brik over 3. række. Og jeg havde hvid og mødte 1. – b6. Det er imponerende ringe spillet. GM King mente i efteranalysen ikke, at jeg stod så dårligt, som jeg gav udtryk for, men det var nu ingen trøst under partiet.

Jeg fik snoet mig og med hjælp af en modstander, der ikke spillede så konsekvent, fik jeg byttet lidt officerer af, hvilket gav lidt luft. Det gav ved 24. træk følgende stilling. Noget skal ske, men hvad…?

Jeg havde vanen tro investeret lidt tid i at rode mig ud af de problemer, jeg havde skabt for mig selv. Og i min begyndende tidnød spiller jeg vel nok det træk i turneringen, jeg er mest tilfreds med: 24. b4!! Stillingens absolut stærkeste træk! Godkendt af både GM King og Stockfish. 😊 Med fremstødet b2-b4 bliver der endelig luft, mine officerer vækkes til live, og der iværksættes et stærkt angreb for bonden. Selvom min modstander spiller det stærkeste svar 24. - , Dd8, taber han efterfølgende hovedet og begynder kun at spille på min tid. Det går gevaldigt ud over kvaliteten af hans spil, og kort tid efter ryger der både en bonde og en officer og dermed partiet. Hermed fik jeg pyntet lidt på gårsdagens fadæse.

Hvis sort tager bonden med 24. -, cxb4, får hvid ikke i første omgang nogen konkret forceret gevinstvariant for bonden, men derimod et vindende pres med eks. 25. axb4 (25. Ld4 er også godt) 25. -, Lxb4. 26. Ld4, Da5. 27. Se5, Te7 (Tc7 strander på Ta1 og dronninggevinst) 28. c5. C-bonden løber potentielt hurtigt, der truer Sd3, sorts brikker står dårligt og ukoordineret. Hvid vinder objektivt set.

Om aftenen blev det 2. individuelle lynmesterskab afviklet. Naturligvis skulle både Jakob og jeg deltage. Og det blev da også en oplevelse ud over det sædvanlige-

I 4. runde var der ”mestermøde”, da regerende lyn-klubmester i Sydøstlolland Skakklub skulle møde stormester Vlastimil Hort fra Tyskland (tidl. Tjekoslovakiet). Hort var i 70’erne blandt verdens bedste skakspillere og deltog bl.a. i kandidattureringen om Verdensmesterskabet i 1977-78. Han er national mester i flere år i det daværende Tjekoslovakiet og senere også i Vesttyskland, som han flygtede til i 1985. Han var kendt som en af verdens absolut bedste ”ikke-sovjetiske” skakspillere, og har flere turneringssejre bag sig i store internationale turneringer som bl.a. Hastings. I ”Verden mod Sovjet” gik han ubesejret igennem matchen og detroniserede Sovjets Lev Polugaevsky på 4. brættet.

Den ”unge” klubmester fra Lolland mødte derfor op til kampen med en blanding af dyb respekt og ærefrygt, men også med ungdommens gåpåmod. Kampen blev kort og brutal.

Hvid:Nielsen, Michael Volstrup

Sort: GM Hort, Vlastimil

1. Sf3, Sf6. 2. d4, e6. 3. Lf4, b6. 4. e3, Lb7. 5. Sbd2, c5. 6. Sc4, d5. 7. Sce5, Le7. 8. Lb5+, Sbd7. 9. Sxd7, Sxd7. 10. Se5, Lc8. 11. Sc6, a6. 12. Sxd8, axb5. 13. Sc6, opg.

Den unge klubmester sluttede med 5½ af 7 point på en 3. plads i det 56 mand store felt. Kun overgået af GM Zigurds Lanka (6,5 p) og en ukendt svensker ved navn Krister Lagerborn (6 p) med 2164 i rating. 😊 Præstationsratingen var på svimlende 2240.

9. dag – lørdag d. 9/10.

I turneringens sidste runde skal jeg med sort på 7. brættet møde Bozidar Mrdja med 1883 fra Slovakiet. Desværre er der med kun 5 point i muleposen kun mikroskobiske, og dermed urealistiske, muligheder for en plads på podiet. Så nu er det kun ratingpoint og æren der spilles for. En sejr vil til gengæld nok også bringe mig så langt over min forventede score, så der venter bonus-rating, som kan booste mit DK ratingtal fra 1789 til et tal tæt på 1900. Og dermed måske tilbageerobre mesterspillertitlen.
Det går op og ned i showbusiness!! 😊

Det eneste kendskab, jeg har til min modstander, fik jeg luret ved at se ham flere gange spille lyn på nabobordet aftenen i forvejen. Det ser ud til, at jeg kan genbruge min forberedelse fra 4. runde – dog skal jeg nok ikke denne gang smide en officer i grams. Han gav også et indtryk af at være en giftig og angrebslysten herre man skulle passe på.

Min åbningsforberedelse gik lige igennem og spillet med sådan en overbevisning, at min modstander brugte ufatteligt med tid på åbningsspillet. Egentligt utroligt da det virkede som om, han ofte spiller den variant. De lange tænkepauser var tillige dårligt givet ud, for kort inde i partiet vinder jeg en centrumsbonde. Jeg var dog noget bekymret over min urokerede konge.

Skal jeg kunne vinde partiet, skal jeg have kongen i sikkerhed og mit sidste tårn i spil. Problemet er blot, at de fleste af mine officerer står på dronningefløjen, hvor gennembrudet skal stå. Og hans står med slet skjult diskretion og peger ned på mine kongefløjsbønder. Kun ventende på at min konge kommer derover. Mit ur var også begyndt at arbejde i forsøget på at tjekke forsvarsplaner på kongefløjen og angrebsplaner på dronningefløjen. Da jeg mente, jeg nok kunne holde sammen på min kongefløj, rokerede jeg og tilbød remis i diagramtillingen, selvom jeg havde en merbonde.

Det blev heldigvis afslået, da sort står klart bedst ifølge det umenneskelige skakmonster. Måske det netop var mit remistilbud, som han afslog, som gjorde, at han følte, han skulle gå ekstra meget til makronerne mod min konge.
Heldigvis havde jeg læst stillingen rigtigt. I lettere desperation (og insisteren på at angribe min konge) fik han overspillet sin stilling. Så det var ingen kunst at afvise hans angreb. Og pludselig var det mig, der havde initiativ og angreb på kongefløjen. Jeg fik pillet officerer fra ham og afbyttet dronninger, og stod klart til gevinst. Han skulle dog lige prøve vores tidnød, men uden held, så kort før træk 40 opgav han.

Jeg kunne således konstatere, at jeg sluttede på en 7. plads. Ikke helt hvad jeg var begyndt at sætte næsen op imod efter den første halvdel af turneringen. Men man får altså kun de point, man fortjener.Jakob havde i B-gruppen dog grund til at ærgre sig endnu mere. Vinderen fik 6,5 point. Herefter lå de 3 spillere med 6 point, hvor Jakob tabte korrektionsvæddeløbet med ½ point. Primært fordi én af hans modstandere, som han havde vundet over, var udgået tidligere i turneringen. Så hjalp det ikke meget, at han havde spillet remis mod vinderen og vundet over sine to nærmeste konkurrenter til 2. og 3. pladsen.

“Buddies for life”. Skål med GM King.

Den efterfølgende sejrsceremoni var både hyggelig og sjov. Der blev hujet og klappet og navnlig hollænderne var til stede! 😊

Der blev lavet lidt reklame for de andre ACO-turneringer heriblandt ”Super Senior Chess Championship” i maj 2022. Med ”Super” menes at det er for seniorer over 65 år. Mange i denne alderskategori havde nemlig efterlyst en sådan turnering, da man ville have en turnering, hvor der ikke er deltagelse af de unge (brushoveder) i  50’erne og først i 60’erne.…. 😊 Den griner vi stadig over.

Efter hænderne var hudløse af klapperiet og alle pokaler var uddelt, skulle vi mødes ved den udendørs Plaza med udsigt over Middelhavet og bjergene. Her var der (igen) sat op til festlig hygge med vin og kapanéer samt diverse foto- og interviewseancer.

 
Kl. 21 blev turneringen afsluttet behørigt med et flot festfyrværkeri, og så var det tid til farveldrinks i baren. Under en kort sludder med Daniel King, hvor han havde spurgt ind til, hvor i DK jeg kom fra, afslørede han, at han i sin unge dage havde spillet en juniorturnering i Vordingborg. Mon der er nogen i området, der ved hvad det var for en turnering?

Verden er lille for en skakspiller!

10. dag – søndag d. 10/10.

Op tidligt for at nå flyveren til Frankfurt og videre til København. Kan konstatere, at det i disse dage tager lige så lang tid at komme fra København til Nykøbing med offentlig transport, som det tager at flyve fra Kreta til Frankfurt....

Nu kan jeg se tilbage på en virkelig oplevelsesrig tur. Alle skak-turene til Tyskland har været gode og hyggelige, men denne skakferie tager helt sikkert prisen, som det forhåbentligt fremgår. Kan man hive lidt ressourcer ud af pensionsbudgettet, kan jeg varmt anbefale at prøve det. Jakob og jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at der skal arbejdes på en ny tur igen. Måske allerede til næste år, hvor der igen er Amatør Senior VM primo oktober på samme ferieresort eller måske ultimo oktober, hvor der på Kos er tilsvarende turnering men for 2-mandshold.