GULDBORGSUND SKAKKLUB

Jeg kan jo starte mit referat på samme måde som Jens... Med 2,25 i forventet score var dagens parti mod Jens Mott et af dem, hvor der helst skulle min. ½ point på kontoen, medmindre jeg skal spille over evne senere i turneringen. Det er selvfølgelig set før, meeennn...

I min research i partier mod Jens Mott kunne jeg (igen) ærgre mig over, at jeg havde tabt de sidste par partier mod Jens, selvom jeg stod til gevinst. Det var jeg fast besluttet på at ændre i dag. Men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt - eller i dette tilfælde spiller sig til et nyt. Denne gang stod jeg ikke til gevinst på noget tidspunkt, og Jens var bare bedre på dagen og udnyttede mine unøjagtigheder. Mere er der ikke at sige om det parti. Jens Mott vandt fortjent.

- Sigurd

3. runde

3. runde i LF-mesterskabet var mod Henning Nielsen, som var - og er - klar ratingfavorit i vores opgør. Det gik også som forventet. Jeg spillede upræcist i åbningen, og var derefter på hælene i 2½ time og 34 træk, før jeg ikke gad mere. 😊

Efterfølgende fandt vi imidlertid ud af, at jeg havde en chance i træk 24 for at holde balancen - dog ikke mere end det.

I diagramstillingen skal jeg, med hvid, tage stilling til truslen 25. Sgf2. Jeg spillede 24. -,Se5, men faktisk skal sort spille 24. -,h3.

Når der derefter spilles Sf2, Th2, er den sorte springer på f2 pludselig i vanskeligheder, f.eks. efter Le3. Det giver dog ikke mere end ”næsten-udligning”.

Så ærgrelse er der ikke grund til. Det var et parti, hvor jeg ikke lavede alvorlige fejl, men hvor jeg blev kørt rundt i manegen efter dårligt åbningsspil.

- Jens P.

Mit 3. runde-parti var mod Nicklas Winther-Jørgensen, og ligesom Jens var jeg oppe mod overmagten. Nicklas tror jeg bliver ny L-F mester - han har også vundet over Henning Nielsen og har 3/3, så jeg kan ikke rigtig se, hvem der skulle kunne true ham. Det skulle da lige være den anden med 3/3 - Jens Mott. Men jeg vil nok satse mine penge på Nicklas.

Nå - jeg kan jo ikke skrive mig fra at vende tilbage til mit tabsparti... Jeg lavede en fejl i træk 10, der kostede en officer, og derfra var det spil til ét mål. Jeg holdt dog ud i 48 træk, men Nicklas gav mig ingen chancer for at komme igen. Mere er der egentlig ikke at sige om det parti...

- Sigurd

4. runde

Så var det blevet tid til det indbyrdes opgør mellem Jens og mig.

Universet havde ellers bestemt sig til at gøre sit til, at Jens fik de bedste vilkår allerede inden start. For en gangs skyld gik jeg ud af hoveddøren i god tid, så jeg kunne ankomme lidt før rundestarten. Og lige der foran min garage holdt en ukendt bil, så al udkørsel var umuliggjort! F...!! Normalt når det sker (og det sker hyppigere end man skulle tro), ved jeg lige, hvilken dør jeg skal sparke ind for at få fat i synderen - og jeg nævner i denne forbindelse overhovedet intet om kvindelige bilister. Denne gang var bilen dog ikke umiddelbart identificérbar, så det var rundt og banke/ringe på hos alle omkringboende - uden et eneste resultat. Nu var gode dyr rådne... Heldigvis slog den analytiske skakhjerne til. En ukendt bil måtte enten betyde en besøgende eller en ny lejer af den sommerbolig, der er vores genbo. Her havde jeg ellers både ringet og banket på. Et kig ind igennem vinduet afslørede, at der sad en person i køkkenet, som så åbenbart havde slået høreapparatet fra! Jeg dundrede videre på døren - uden resultat!? Til sidst måtte jeg banke kraftigt på vinduet, indtil der var en respons. Og der var bingo! "Nå for søren - ja det var da ikke så smart..." ENIG!!👿

Endelig kunne man så komme afsted, men på vejen gennem Slemminge mødte jeg så en modløbende Chihuahua!? Jeg standsede og prøvede at kalde på den, men den løb videre. Dyreelsker som jeg er, vendte jeg bilen og indhentede kræet, stod ud igen og prøvede at lokke dyret. Så vendte den om og spænede den anden vej og forsvandt ud af syne. Nå - ikke mit problem - jeg skal til skak, hvor jeg så også nåede frem efter rundestart...

Heldigt med alle disse oplevelser inden fremmødet, for partiet mellem Jens og mig er der ikke så meget at skrive om. Allerede efter 8 træk stod jeg til gevinst, og selvom jeg ikke lavede de stærkeste træk hver gang, stod jeg bedre og bedre, og Jens opgav i træk 21, da jeg stod til at få en kvalitet oveni den bonde, jeg allerede havde fået; og Jens stod mildest talt næstbedst... 

Vi kørte begge meget tidligt hjem - Jens for at hænge sig eller køre i Sakskøbing havn😳(hans eget udsagn...😂), og jeg for at lede på Den Blå Avis efter et stort skilt:

- Sigurd

5. runde

Sidste runde blev for undertegnedes vedkommende spillet en uge før, da der lige kom en miniferie på tværs af den officielle spilledato. Modstanderen var Henning Nielsen fra Maribo, og dermed formåede jeg at spille mod ham 2 gange på 1 uge, da jeg 3 dage før havde mødt ham i Maribos 3. Weekend EMT.

I diagramstillingen står jeg en anelse - men kun en anelse... - i underkanten, og jeg har længe spillet på at holde Hennings løber væk fra b3, så min konge kan blive stående og ikke forstyrrer det frie løb på 8. række. Det er lykkedes ganske fint, og jeg synes remisen er indenfor rækkevidde; Henning var enig i efteranalysen. Henning har netop spillet 26. Le1, og jeg kan sagtens se hans afbytningsønske på a5, så den skal jo dækkes. Her glemmer jeg bare, hvad jeg har kæmpet for og lykkedes med de sidste 8 træk. Springeren er jo den brik, der forhindrer Lb3, eller som i hvert fald kan slå Lb3, hvis den formaster sig derop. Derfor skal jeg jo spille Sec6, der dækker umiddelbart og bevarer status quo med dækning af b3, eller Tc8, som kan slå løberen på c2 efter bondeafbytningen på d4. Jeg skal jo ikke spille 26. -, Db5, som jeg gjorde. Nu er der frit lejde til Lb3, og så er partiet tabt.

Jeg opgav dog først i træk 40, men det var krampetrækninger.

Jens tabte heller ikke uventet til Jens Mott, der dermed blev nr. 2. Suveræn L-F Mester blev Nicklas Winther-Jørgensen fra Næstved Skakklub (tidligere Maribo) med 5/5.

- Sigurd