GULDBORGSUND SKAKKLUB

1. runde.

I 1. runde skulle jeg spille sort mod en hollænder. Det blev et ret interessant parti, hvor jeg gav modstanderen muligheden for at vinde en kvalitet mod, at jeg ville ødelægge hans mulighed for rokade.

Diagram 1

I den noget komplicerede diagramstilling i diagram 1 er hvid i trækket, og jeg havde forventet, hans plan var Df3 med kvalitetsgevinst. Men, men, men, det er ikke helt ufarligt for hvid, da jeg har muligheder for modspil med min d-bonde. Først en skak der tvinger hvid til at gå på et hvidt felt eller tage bonden. Uanset hvad hvid gør, vil jeg få et stærkt vindende angreb mod den udsatte konge, de lette officerer og bonde i centrum. Angreb der bedømmes til +4-5 af computeren. En af varianterne er, hvis kongen går til f1. Så munder sorts angreb ud i en afdækkerskak med løberen til a6, hvorefter dronningen på a8 hænger. Andre træk med kongen vil også give problemer. Så i virkeligheden er hvids bedste træk ifølge computeren at bytte løbere på e7 som nøjes med at give sort en svag fordel.

Han valgte så at spille lidt smart og ofre den officer, han troede han skulle give for kvaliteten på en bonde i min kongestilling. Så han slog på g7 med løberen. Men det var et no-go. Frem for at tage igen med kongen, kunne jeg med bondetrækket til d2 få hans konge på et forkert felt og herefter ville han tabe dronningen til den omtalte afdækkerskak, hvis han prøvede at tage mit tårn. Det så han så først nu, og tog bonden med dronningen. Så det endte med at han måtte se langt efter det tårn, han troede, han skulle have for officeren.

Han fik trods alt lidt praktisk spillemæssig kompensation grundet min ødelagte kongestilling og hans frie officersspil (dem der var tilbage). De næste mange træk blev næsten alle spillet med computerens forslag, uden at min +3 score ændrede sig. Vi nåede til stillingen i diagram 2.

Diagram 2

Hvid har lige slået en bonde på e4 og truer tårnet på h7. Jeg spiller - uden at tænke - straks det naturlige Tg7, hvilket taber hele fordelen til en (ifølge computeren) helt lige stilling.
Jeg kommer ind i et uvejr, hvor jeg mangler et træk. Det rigtige træk i stillingen – og det træk jeg kommer til at mangle i den spillede variant er Sf6, der dækker tårn med modtrussel på dronningen.

Partiet fortsatte med nogle hurtige træk 28. Sc6! (bedre end Sxe6), Sf6. 29. Sxb8, Sxe4. Her gned jeg mig i hænderne fordi jeg i farten slet ikke havde set fortsættelsen 30. Td8+!, Lxd8. 31. Txd8+, Ke7. 32. Sc6+, Kf6. 33. Txa8 og så er den merofficer væk og hvid ser umiddelbart ud til at have et godt overtag. Jeg holder dog stillingen i balance med 33. -, Tg5 med ideen at spille til c5. Hvid skal beskytte baglinjen, hvilket giver mig tid til modspil. Partiet er dog stadig helt lige, og vi blev da også enige om remis få træk senere.
Havde jeg spillet Sf6 i diagramstillingen, havde hvid ikke tid til Sc6, og jeg ville have stabiliseret stillingen, og stadig have afgørende fordel med merofficeren.

2. + 3. runde.

2. og 3. runde var den ene af de to dage med dobbeltrunder. Først skulle jeg med hvid møde en Schweizer. Det blev kort og kontant. Efter 9 træk mere eller mindre teori blev hans sorte dronning fanget på a2. Så kunne jeg slappe af til dagens andet parti.

Her var jeg avanceret til 2. bræt og skulle med sort møde en tysker. Her skete det helt usædvanlige, at jeg først efter 17 teoritræk skulle i gang med at bruge af mine 90 min. betænkningstid. Det er så mit bidrag til de så ofte nævnte ”hundrede-års-hændelser” 😉.  Min modstanderes ur viste, at vi havde været uden for hans teori længe. På et tidspunkt spiller han et lidt spøjst bondetræk, som jeg ved brættet antog for en unøjagtighed. Det var det så ikke ifølge Stockfish, men det var hans opfølgning, da jeg endte med at vinde bonden, og tillige fik placeret en monsterspringer på e4, som ikke kunne jages væk. Nede med en bonde og en halvlunken stilling tabte min modstander hovedet. Han ofrede en kvalitet for at få bonden tilbage og springeren væk fra brættet. Da han så efterfølgende begyndte at storme frem med sine kongebønder, så blev der hul til, at mit tårn kunne komme i angreb, og så var det slut kort tid efter. Så 2 dejlige point på dagen med dobbeltrunde.

Træningsseance med GM Daniel King. Midspilstema om IQP (isoleret dronningebonde)

Foto: Michael V. Nielsen

4. runde.

Ved 4. runde var jeg avanceret til 1. bræt og skulle med hvid møde en amerikaner, der nu boede i Skotland. Det blev første parti, hvor jeg virkelig blev udfordret. Denne gang var det mig, der så ind i en fænomenal springer lige midt i min kongestilling. Jeg skulle igennem det meste af partiet holde skarpt øje med diverse taktiske finurligheder med springer- og tårnofringer, som ville munde ud i, at jeg ville gå mat nogle træk senere eller på anden måde tabe. Han fik på et tidspunkt mulighed for at sprætte min kongestilling op med et par bondeofringer, men det så han heldigvis ikke. Til gængæld fik han presset mig så meget, så jeg blev nødt til at ofre en bonde for at holde hans dronning væk fra min stakkels konge. Nede i slutspil med en bonde lykkedes det mig at tilkæmpe den tabte bonde tilbage plus afværget alle usympatiske tilnærmelser mod min majestæt. Så vi blev enige om remis, da alle angreb var løbet ud i sandet, og vi havde et par bønder tilbage på kongefløjen.

7. runde.

I 7. runde skulle jeg med hvid møde en tysker. Det blev et parti, der viste, hvor uhyggeligt brutal skak kan være mod psyken, hvis man først falder i det hul.

Jeg fik med lidt hjælp fra modstanderen tiltusket mig stillingen i diagrammet. Vi kommer ind efter 26. træk hvor sort har spillet Tf5-f6.

Jeg har en sund bonde og står mildest talt fremragende! Jeg har bl.a. den gode løber mod dårlig løber. Jeg har også klart den bedste bondestruktur med 2 bondeøer mod 3. Det er blot et spørgsmål om tid, før jeg får en god springer i centrum, og så skal sorts centrumbønder nok falde før eller siden. Sort har intet modspil.

27. Th4(?) begyndelsen til nedturen. Trækket er som sådan ok og fortjener objektivt set nok ikke et spørgsmålstegn. Men det var ikke, hvad jeg oprindeligt havde planlagt nogle træk forinden. Jeg skulle have spillet Sf1-e3 som oprindeligt var planen. Men jeg ville hindre Lg4-f3 som jeg af en eller anden grund havde set mig sur på. 27. -, Se7 Det havde jeg forventet, men først nu ser jeg, at springeren på f5 (som blokerer feltet for hans løber) ikke kun truer mit tårn men også en grim gaffel. Det rystede mig, at jeg kunne overse noget så simpelt, selvom det egentligt ikke er nogen katastrofe, da det kan imødegås på fornuftig vis.

28. Sf1, Sf5 29. Th2, Th8. Jeg ved ikke, hvorfor jeg troede jeg stod meget dårligere, end jeg gør. Computeren giver stadig hvid +2. Men jeg føler helt uden grund, at jeg har tabt grebet om partiet, og i det følgende bliver den følelse kun forstærket, indtil det går helt galt. 30. g4, Tg6 Grundet alle mine negative tanker havde jeg ikke set det simple træk. Jeg står stadig bedst med +1, men føler af en eller anden grund, at det hele er ved at ramle. Hjernen er helt koblet fra.

31. Ld1, h5? 32. g5, h4 33. Lg4, Sxd4 34. cxd4, Lxg4 35. Se3. Så røg der lige en bonde, og nu er jeg mentalt helt væk her. Jeg tænker slet ikke skak og har ingen ide om, at jeg stadig står med en god stilling (computeren giver hvid +2,4). 35. -, Lf3+ 36. Kh3?? Nu er stillingen lige. Men det bliver endnu værre! [36. Kf2 og hvid står stadig til gevinst].

36. -, Tf8 37. Sxd5, Td6 38. Sf6, Txd4 39. Tc1? [39. Kxh4, Th8+ 40. Kg3, Txh2 41. Kxh2 er helt lige]. 39. -, Td3 40. Tc3?? Sidste afgørende fejl spillet i desperation og resignation. [40. f5, Ld1+ 41. Kg2, Tg3+ 42. Kf1, Txg5 43. Txd1, Kxf6 44. Txh4 er fortsat helt lige]. 40. -, Txc3 41. bxc3, e3 42. Sd7, Txf4 43. Se5, e2 44. Sd3, Lg4+ 45. Kg2, Tf3 46. Se1, h3+ og her opgav jeg.

Det er heldigvis sjældent, jeg kommer ind i sådan en orkan af negative tanker, som slår skakhjernen helt fra. Men når det sker som i dette parti, er det vildt ubehageligt.

8. runde.

Partiet fra 7. runde sad nok stadig lidt i kroppen dagen efter, hvor jeg med hvid skulle møde en gut fra Schweiz. Det blev igen et parti, hvor jeg efter lidt rystende åbningsspil fik godt fat i midtspillet, og hvor min modstander lidt umotiveret ofrede en bonde.

I diagrammet ser min kongestilling fuldstændig håbløs ud og ligner noget, der snart er slut, men jeg følte, jeg havde helt styr på det, hvilket computeren bakker mig op i. Senere fik jeg også bonden på b7 uden at modstanderen straffede mig for det. Jeg fik i diagramstillingen en skak på g3 og kunne begynde den forventede kongevandring. Senere vandt jeg som beskrevet også hans bonde på b7, og dermed mente jeg, at alle muligheder for sort for at underminere min c-bonde var væk, og min konge nu var helt sikker. Det var dog lige knap så godt, da det gav mulighed for sort for at etablere et stærkt angreb i centrum, som han dog ikke fik spillet rigtigt.

Jeg havde ikke mere styr på det, end til at jeg lidt senere i partiet igen afveg fra en plan og fik udført noget rigtigt skidt. Jeg havnede helt unødvendigt i en stilling, hvor jeg blev nødt til at give min dronning for hans to tårne. Den afbytning kunne jeg gøre på to måder. En der tabte hurtigt, eller en der gav mig et slutspil med en pæn fordel på ca. 1,25. Jeg valgte den første mulighed, og så var turneringens andet tab indkasseret, og alle teoretiske chancer for en podieplads var væk.

9. runde.

I sidste runde skulle jeg med sort møde en Slovener. Det var et parti, der nok blev lidt længere end nødvendigt, fordi jeg ret hurtigt fik pillet to bønder fra ham i en kendt åbningsfælde. Kort tid efter havde jeg muligheden for at vinde en kvalitet eller en let officer, men sad og småsov på det pinligste. Det ændrede dog ikke på, at vi efter lidt hvid pres mod min stilling kom ud i et tårn/løber slutspil, hvor jeg stadig havde 2 bønder mere. Og da min modstander for anden gang gav mig mulighed for at vinde en officer slog jeg til. Herefter gav han op efter yderligere et par træk og med udsigten til, at den ene af mine bønder snart blev forfremmet.

Epilog:

Således endte jeg på 5 point af 9 og en placering omkring mit startnr. og med en mindre ratinggevinst.

Når jeg ser tilbage på mine partier var jeg egentlig kun i problemer i ét parti, hvor jeg fik remis, men burde nok have tabt. De fleste af mine øvrige remispartier kunne sagtens have gået min vej, hvis jeg havde været i lidt bedre skakform (bilder jeg mig ind 😊). De to tab jeg trods alt også rendte ind i, kunne også have blevet til et halvt til et helt point mere med lidt koldblodighed.

Men sådan er skak jo på vores niveau – vi er åbenbart ikke så robuste igennem et helt parti, og derfor bliver resultaterne nogle gange lidt tilfældige. Og det bliver nok værre med alderen. Et dårligt træk kan annullere mange gode, som en af de gamle mestre en gang sagde. 

Men det ændrer ikke ved, at turneringen er en fantastisk – og halvdyr – mulighed for at dyrke sin hobby i skønne omgivelser. Og for Jakobs vedkommende blev det lidt af en succes. Han fik en flot 2. plads i hans gruppe B. Det var vist samtidig en flot 3. plads i den samlede gruppe. Det forholdt sig sådan, at gruppe A og B var slået sammen, så Jakob spillede i en AB gruppe med rating 2000-2400.

Både Jakob og jeg er enige om, at vi helt sikkert skal af sted igen om et par år.